Fantastiske Hjorthøj’s Kaia giver os endnu en medaljehoppe med 9 i helhed…..

IMG_0885

Hjorthøj’s Succes blev kåret med hele 9 i helhed + medalje

Vores dejlige Admiral Halsnæs datter, Hjorthøj’s Kaia har givet os endnu en medaljehoppe, også denne gang med hele 9 i helhed. Hjorthøj’s Succes blev i weekenden oprangeret som nr. 4’er i et meget stort og virkelig særdeles godt hold. Hele 27 medaljeaspiranter var mødt op på Vilhelmsborg, så en placering som nr. 4’er, er vi meget stolte af, særligt når man tænker på den kvalitet man mødte langt ned i rækken. Der var da også hele 15, der blev tildelt medalje. Hjorthøj’s Kaia har i alt 5 stk. afkom, men kun de tre har haft alder til at kunne blive stillet til kåring. Hun er mor til, Hjorthøj’s Ocean, som fik avlsgodkendelse i to bedækningssæsoner, Hjorthøj’s Quis som for to år siden og blev kåret med flotte 9 i helhed + medalje og så nu Hjorthøj’s Succes. Man kan vist roligt sige Kaia, så småt begynder at vise sit værd som avlshoppe. Vi er rigtig stolte af selv, at have avlet en så værdifuld hoppe, ikke nok med at Kaias afkom klare sig godt rent eksteriør mæssigt, så er de forbandet ridelige. Hjorthøj’s Kaia er også mor til Hjorthøj’s Promille (som blev solgt til Sverige som 3 års, og derfor ikke nåede at blive kåret i DK), har netop vundet sølv og guld, ved Sveriges Mesterskaberne. Vi har fået en fin ærespræmie, men desværre uden afsender på. To flotte vinglas samt vin. På glasset var graveret Fjordhesten Danmarks flotte jubilæums logo på, ligesom der var en flot jubilæums etiket på rødvinsflasken.